Forside
Bryllupsdag
Hinanden
Karina
Lars
Vielsen
Receptionen
Festen
Gæsterne
Ønskeseddel
Polterabend
Aprilsnar
Jokes
E-mail Me

 

Knivholt Hovedgaard har en central placering i lokalhistorien. Frederikshavn, det tidligere Fladstrand, er udstykket fra tre gårde; Bangsbo, Knivholt og Lerbæk. I dag, drives Knivholt Hovedgaard ikke som landbrug, men danner rammen omkring en række vidt forskellige aktiviteter. Administrationen styres centralt fra Frederikshavn Kommune.

Knivholt hovedgård er en gammel herregård. De oprindelige bygninger er fra 1300-tallet. I dag fremstår gården dog ikke som dengang, idet Knivholt i tidens løb er brændt flere gange. I 1700-tallet var Knivholt berømt for sin skønne barokhave. Igennem tiderne har Knivholt haft mange forskellige ejere. I dag er gården blevet en selvejende instituton. Efter at gården nogle år har været præget af forfald, er renoveringen af bygninger og udenomsarealer i gang.

I den ene ende af kostalden er der indrettet en landbørnehave til 33 børn. Børnehavens husdyr har fundet god plads i den gamle svinestald, der er blevet sat i stand. Her opleverbørnene forskellige dyrearter på tæt hold, der er heste, grise, geder, kaniner og duer. Den ringe plads inde i børnehaven opvejes af de gode store pladsforhold udenfor.

Ideen med at bevare Knivholt er at skabe en ramme om en række uden- og indendørsarrangementer, og forskellige aktivitetsmuligheder. Knivholt vil i fremtiden komme til at fungere som udflugtsmål for hele Frederikshavn og omegn, samt være en utraditionel turistattraktion. Formålet med Knivholt er at skabe et levende miljø med størst mulig offentlig tilgængelighed hele året rundt. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Ved større udendørsarrangementer kan gårdspladsen rumme ca. 6.000 personer. Østre lade er ca. 882 m2 og kan rumme ca. 300 siddende eller 1.000 stående personer. Vestre lade er ca. 1.121 m2 og kan rumme ca. 1.000 siddende eller 2.500 stående personer. I hovedbygningen, der udgør ca. 600 m2, er der indrettet lokaler til kurser og mindre møder. Derudover er der plads til en del foreninger, der kan have hver sit klublokale. Kornmagasinet dækker ca. 400 m2. De øvrige bygninger, som f.eks. hestestald, kostald, svinestald og karlekammerfløj udgør resten af de ca. 4.400 m2, som Knivholt i dag rummer.

Tilbage






|Forside| |Bryllupsdag| |Hinanden| |Karina| |Lars| |Vielsen| |Receptionen| |Festen| |Gæsterne| |Ønskeseddel| |Polterabend| |Aprilsnar| |Jokes|


Karina og Lars, Sølund 16, 9900 Frederikshavn, tlf. 98410731