Tid |
Kl. 14.00 |
Sted |
Frederikshavn Kirke
Kirkepladsen, 9900 Frederikshavn |
Præst |
Sognepræst Laurids Korsgaard |
Det er i Frederikshavn Kirke vielsen finder sted. Vi synes, at kirken er byens smukkeste kirke og en flot ramme om den alvorlige del af brylluppet.
Lars skal stå oppe ved alteret og vente og være nervøs (tror Karina), og Karina og hendes far skal tage den lange tur op ad den røde løber - og det skal endelig ikke gå for stærkt, for alle skal jo helst nå at se kjolen og det hele... og så håber vi at have husket ringene, og at sige ja på det rigtige tidspunkt og alt det der.
For at finde hen til kirken, se her Kørselsvejledning til kirken
Hvis du i øvrigt er i tvivl om, hvad der er god tone i kirken, så kan du få lidt hjælp her (frit efter Emma Gad) Takt og tone i kirken
Fakta om Kirken
Frederikshavn Kirke blev indviet i 1892. Den er en korskirke opført i romansk stil af kridtsten, såkaldt Faksekalk. Med de lige lange korsarme er kirken fuldstændig symetrisk. Tårnet er 56,5 m højt. Der er fire mindre sidespir på tårnet. Kirkens indre domineres af de store hvælvinger og de fire kraftige bæresøjler. Der er siddepladser til 1160 personer, dels på gulvet og dels på pulpituret.
Altertavlen er malet af skagensmaleren Michael Ancher og viser Jesu møde med disciplene ved Geneserath sø efter opstandelsen. (Johs. 21,15-17). Kirken har tre kirkeskibe, det fuldriggede orlogsskib Kong Chr. IX, en model af skoleskibet Georg Stage og et moderne handelsskib. Døbefonten, en knælende engel, der bærer et dåbsfad formet som en muslingeskal, er udført i Skt. Petersborg og hugget ud i et stykke marmor. Orglet, som er kirkens tredie, er bygget i 1974 af Marcussen& Søn og har 39 stemmer. I tårnets vestside hænger et klokkespil.