Generelt Brudgommen ankommer sammen med sin forlover en halv time til tyve minutter før ceremonien starter. De sætter sig oppe ved alteret i højre side, gommen tættest ved alteret. Det er god skik at gæsterne ankommer senest 15-20 minutter før vielsen begynder, hvor de hurtigt indtager deres pladser. Ved ankomst til kirken eller rådhuset husker alle selvfølgelig at slukke deres mobiltelefoner. Brudens mor ankommer som en af de sidste, og hun ledsages til sin plads af en mandlig gæst, som regel et familiemedlem, der fører hende op ad kirkegulvet. Når dørene slås op, begynder orglet at spille, de fleste vælger Bryllupsmarchen som åbningsmusik.  Hvis gæster  ankommer til kirken og døren er lukket, så er det bare ærgerligt. Så må de pænt vente udenfor, de må ikke afbryde ceremonien ved at forsøge at liste sig ind. Inde i kirken anses det for høfligt, hvis gæsterne går op og hilser på den nervøse brudgom og hans forlover. Det forkorter ventetiden for brudgommen, og giver hans tanker lidt adspredelse. De forreste rækker i kirken er reserveret til brudeparrets familie. Så de gæster, der ikke hører til den kategori må vælge en række længere nede i kirken. Hvis gæsterne har deres børn med, så skal de sørge for, at de er stille. Hvis de begynder at græde, bør de gå udenfor med dem, så ceremonien ikke bliver forstyrret af barnegråd.Når bruden og hendes far træder ind i kirken, rejser alle sig op med front mod de to som nu er på vej ind i kirken. Normalt er det sådan, at bruden går til højre for ham, der fører hende op, hendes venstre arm er stukket ind under hans højre, og hendes hånd hviler på hans underarm. Hvis der er brudepiger eller -svende, vil disse gå bagefter. Når bruden når op til alteret, må gommen gerne tage imod hende, kysse hende på kinden og hjælpe hende på plads. Bruden og hendes ledsager sætter sig i venstre side, bruden nærmest alteret. Herefter sætter alle gæsterne sig ned igen. Afslutning i kirken Til tonerne af f.eks. Bryllupsmarchen (må gerne bruges igen selvom den blev spillet da bruden trådte ind i kirken), går brudeparret arm i arm ned gennem kirken, bruden til højre for gommen. Eventuelle brudepiger og/eller -svende følger efter, alle andre bliver stående på deres pladser, indtil de er nået til våbenhuset. Og derefter følger gæsterne i forhold til deres relation til brudeparret. De næste, der går ned, er brudens far sammen med brudgommens mor og brudens mor sammen med brudgommens far. Herefter følger forloverne. Og endelig følger resten af gæsterne, med familiemedlemmerne først. Efter vielsen skal der kastes ris på brudeparret husk at medbringe dette selv for god ordens skyld. Nogle kirker frabeder sig, at der bliver kastet ris på deres trappe, det bør I respektere og så smide risene, når brudeparret er kommet lidt længere væk fra kirken. Placering i kirken Hvis man skal følge den gamle skik, skal kvinderne sidde i "spindesiden", som er til venstre for altergangen, når ansigtet vender mod alteret og mændene skal sidde i "sværdsiden", dvs. i højre side. Men der er ikke nogen regler for, hvordan man skal placere sig. Dog er det brugt at bænkene nærmest alteret er reserveret til brudeparrets nærmeste familie, medmindre der er opstillet stole i koret. Ringe I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på. Tilbage