Brudeudstyr Bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab. Sløret symboliserer renhed og uskyldighed, og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang. Brudekjolen er der også forbundet en del overtro med. Bruden må ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet. Det sidste sting på kjolen, skal tages på selve bryllupsdagen. Under Festen Nedenunder ses, hvordan hovedpersonerne traditionelt bliver placeret. De fleste vælger at følge denne bordplan, men det er op til brudeparret at beslutte.    Brudgommens mor  Brudens far  Bruden  Brudgommen  Brudens mor  Brudgommens far Før i tiden var det normalt, at resten af gæsterne blev placeret efter deres "rang", dvs. tæt familie blev placeret nærmere brudeparret end den øvrige familie og venner. Det er der ikke så mange der bruger i dag, de fleste vælger at få en fornuftig bordplan ud af det i stedet for. Talerækkefølgen er som følger: 1. tale: Værten byder velkommen og fortæller hvem der er toastmasteren.   2. tale: Brudens far og mor (Hvis de ikke er tilstede, kan talen holdes af et andet nærtstående familiemedlem). 3. tale: Brudgommens tale 4. tale: Forloveren 5. tale: Brudgommens far og mor 6. tale: Bruden Hvis der er andre, der vil holde tale, gælder rækkefølgen, at jo tættere man er på brudeparret, jo før kommer man til. Kysseritualet er af nyere dato. Det var først i 1970'erne, at man begyndte på det. Når gæsterne under middagen slår bestikket mod tallerkenerne, skal brudeparret stå op på stolene og kysse hinanden. Hvis gæsterne derimod tramper i gulvet, skal de kysse hinanden under bordet. I de aller seneste år, er det også blevet sædvane, at bruden står oppe på stolen og viser sit strømpebånd. En del af morskaben under middagen består også i at kysse hovedpersonerne, når modparten forlader selskabet for en kort bemærkning. Dvs. når bruden er væk, er det tegn til, at de kvindelige gæster må løbe op og kysse brudgommen. Omvendt er det herrernes tur, når brudgommen forlader bordet.  Brudevalsen skal danses inden kl. 24. Gæsterne tager plads i en kreds rundt om brudeparret og klapper i takt til valsen samtidig med, at de gør kredsen mindre og mindre. Til sidst står de helt tæt på brudeparret, der ikke kan bevæge sig mere. Når dansen er forbi kysser parret hinanden, og derefter er det skik, at gæsterne kaster ris på dem. Efter Brudevalsen Når brudevalsen er danset færdig, bliver brudens slør revet i stykker. Jo mere det bliver ødelagt, jo mere lykke vil hun opnå i sit ægteskab. For gæsterne gælder det om, at de skal have et stykke af sløret med hjem, for det vil bringe dem held. Det er en tradition, at de mandlige gæster overmander brudgommen og klipper tåen af hans sokker. Det har været tradition i et århundrede, og den egentlige forklaring skal findes i, at gæsterne ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sine hoser (sokker) grønne hos andre kvinder. Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber den blive den næste i rækken, som bliver gift. En anden tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og så er det samtidig en meget smuk gestus. Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk. Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet vil blive kort. Idéen med at fastgøre dåser efter brudeparrets vogn, stammer fra gammel tid, hvor man troede, at larmen ville skræmme onde ånder bort. Det var også brugt at binde en højre sko efter vognen, det ville bringe brudeparret lykke. I dag bliver bilen desuden pyntet med bånd og sløjfer og et "nygifte" skilt i bagruden. Tilbage